Stifteren af Pure Algae Denmark

Esben Rimi Christiansen
InnoFounder – Graduate
Civilingeniør i bioteknologi ved Danmark Tekniske Universitet

Siden Esben var 9 år, har han søgt efter måder, hvorpå han kan være med til at beskytte og genoprette vores natur. Igennem sin opvækst ved en lille idyllisk by kaldet Nødebo, erfarede han, at en forurening fra et tidligere imprægneringsfirma truede hans barndomssø, Esrum Sø. Igennem sit bachelorprojekt gik han direkte til undersøgelsen af omfanget af denne forurening, og han nåede frem til markante resultater både vedrørende søens og forureningsgrundens miljømæssige tilstand samt potentialet ved forskellige oprensningsmetoder.

Oprensningsmetoderne, som Esben fordybede sig i, kaldes bioremediering – en biologisk rensning. Alger er yderst egnede til at oprense vand forurenet med næring. Høje næringsindhold i vores have og søer fører til vild algevækst, som kan føre til iltsvind, der i sidste ende har fatale konsekvenser for livet i de gældende økosystemer.

Ved at dyrke alger kontrolleret, kan vi reducere de høje næringsindhold lokalt, og dette er i sidste ende Esbens ultimative mål – at bruge overskudsnæring til at levere en sund og bæredygtig fødevarekilde.

IMG_1006

Videnskabelige rådgivere for Pure Algae Denmark

Annette Bruhn
Seniorforsker ved Aarhus Universitet
Ph.D. i marinbiologi ved Aarhus Universitet/IFM-GEOMAR og University of Kiel, Tyskland.

Annette Bruhn er seniorforsker på Aarhus Universitet med dyrkning af tang og effekter på havmiljøet som kerneområder. Med 10 års erfaring inden for dyrkning af tang, og som leder for en række projekter med kommercielle vinkler på tang, skriver Annette sig ind som en af Danmarks førende algeforskere. Hun er trådt ind som rådgiver i Pure Algae Denmark for at få forskningen i spil.

Annettes spidskompetencer hviler i dyrkning af tang, optimering af indholdsstoffer og bioremediering, og hendes vision er, at tangindustrien i Danmark skal i gang og vokse.

Annette_Bruhn_cut
Lone Thybo Mouritsen 
Forskningsleder ved Kattegatcentret
Cand. Scient i marinbiologi ved Aarhus Universitet
Lone Mouritsen er forskningsleder på Kattegatcentret. Ligesom Annette har hun omkring 10 års erfaring med dyrkningsmetoder og anvendelse af tang, og de var sammen med til at etablere Algecenter Danmark i 2010 med fokus på at skabe fremdrift i produktion og anvendelse af makroalger i Danmark.  Alge Center Danmark fungerer desuden  som knudepunkt for algeforskning i forhold til dyrkning og bioremediering. 

I fem år har Lone været forskningsleder ved Kattegatcentret og fra denne platform engagerer hun sig i en række projekter, hvor hun er med til at lede forsknings- og formidlingsprojekter inden for marinbiologi. Hun og Annette er for Pure Algae Denmark nøglepersoner til at bringe forskningen i spil i industrien, hvilket netop er en af virksomhedens største barrierer.

Pure Algae Denmark står desuden til at placere sig meget tæt på Kattegatcentret for at opnå en sund symbiose, hvor forskning og industri kan gå hånd i hånd. 

Alger_foredrag_Kattegatcentret_cut2

Strategiske rådgivere for Pure Algae Denmark

Thomas Dall Hansen
Salgs- og strategisk direktør hos German Machine Technics ApS
Cand. Jur. ved Københavns Universitet

Thomas har 10 års erfaring med iværksætteri og er uddannet jurist. I løbet af hans kandidat formåede han at bygge sin første millionvirksomhed og i det lange løb har han haft selskaber med op til 10+ ansatte, millionomsætning og professionelle investorer. Hans største lektion var hans konkurs i 2015. Herigennem blev det klart for ham, hvad man skal være opmærksom på i drift af virksomheder og hvilke ting, der skal prioriteres.

Hans spidskompetencer er organisering, ledelse, strategi, salg og avanceret økonomi og finansforståelse. Desuden er han bygget af en ”Can do”-mentalitet og karakteriseres ved at være effektiv og fremadrettet.

Selvom han intet ved om vækst af tang, så forstår han sig på vækst af virksomheder, og han ønsker at Pure Algae Denmark skal fodfæstes for at kunne levere en bæredygtig, økologisk og sund fødevare, som ikke afhænger af våres dyrebare dråber.

Thomas

Samarbejdspartnere

Solar Cooling ApS
Jess Rowedder, CEO

Solar Cooling består af et team ingeniører med høj ekspertise inden for vedvarende energi og energioptimering. De arbejder med procesoptimering med fokus på industrielle synergier og er eksperter i at reducere virksomheders energiforbrug.

Sammen har de erfaring med alt inden for opvarmning, køling, ventilation og automatisering og de har altid deres fokus på den mest energirigtige løsning. De besidder dermed i samarbejde med Pure Algae Denmark det fulde spektrum af kundskab for at kunne designe det optimale tang-dyrkningsanlæg med henblik på at minimere driftsomkostninger og optimere udbyttet. 

Ikke nok med det, så har direktøren, Jess Rowedder, ventet syv år på, at den rette alge-nørd skulle dukke op til at indvillige i et fælles projekt om at udnytte algernes potentiale. 

Landbaseret dyrkning af tang er allerede set andre steder i verden, men kommercielt har det endnu ikke haft succes i Danmark. Den begrænsende faktor har været høje driftsomkostninger, og derfor er Solar Cooling de helt rigtige til opgaven om at etablere Danmarks første kommercielle landbaserede tang-dyrkningsanlæg i samarbejde med Pure Algae Denmark, hvor fokus hviler på den mest bæredygtige produktion. 

DSC_0389 (1)

’Bæredygtighedens Hus’ 
Drives af Driftsselskabet Grenaa Havn A/S
Jacob Lænsø, projektleder

 Tiden skriger på initiativer, som kan støtte op om grøn omstilling. På havnen i Grenaa står Jacob Lænsø som projektleder i spidsen for et visionært udviklingsprojekt om at skabe rammerne for den fremtidige grønne erhvervsudvikling på Djursland. ’Bæredygtighedens Hus’ er arbejdstitlen på visionen og det ny koncept, der med fokus på bæredygtighed og cirkulær økonomi tager hul på omstilling til en grønnere fremtid.

Målet er at skabe optimale rammer for iværksættere, små og store virksomheder samt interessenter med en grøn og innovativ dagsorden. Grenaa Havn har sat sig for at blive Danmarks førende ’grønne’ havn med fokus på mange aktiviteter inden for bl.a. cirkulær økonomi og bæredygtighed. ’Bæredygtighedens Hus’ er herunder et ambitiøst projekt, hvor der sigtes efter at headhunte, samle og manifestere innovative fælleskræfter i en bæredygtighedsklynge.

Pure Algae Denmark er trådt ind som en del af denne klynge i en synergi med flere lokale bæredygtige virksomheder. Dette for bl.a. at støtte op om den fælles vision om at skabe vækst til Grenaa. De mange ideer har det fælles mål at gøre hele Grenaa, Grenaa Havn og ’Bæredygtighedens Hus’ til et grønt flagskib i udviklingen af Djursland.

Pure Algae passer perfekt ind i konceptet, og repræsenterer flere attraktive karakteristika, som søges involveret i ’Bæredygtighedens Hus’. Dels er Pure Algae drevet af en super kompetent iværksætter, Esben Rimi – dels er Pure Algae bygget på bæredygtige forretningsmæssige principper, flettet sammen af stærke partnerskaber og krydret med en stærk vision om, at gøre verden bedre for fremtidige generationer. Pure Algae repræsenterer en stærk tidsånd, der definerer fremtidens måde at drive virksomhed på – formålsdrevet til fingerspidserne.

Fremtiden er flyttet ind i ’Bæredygtighedens Hus’ – måske vil Grenaa endda også blive kendt som “Danmarks Tangmekka” med Pure Algae som magnet og drivkraft på segmentet tang.

image003

Pure Algae Denmark

8

Virksomheds- og institut- samarbejder

5

personer
internt i virksomheden

3

Medie-omtalelser

264

tusinde Kr. Rejst